Hjemmepleje i Vejle
OK centret Betty Sørensen Parken er af den overbevisning, at man ikke skal lade sig nøje, - men derimod have mulighed for at forsøde tilværelsen.
Betty Sørensen Parken arbejder ud fra en individuel tilgang, hvorfor servicen i Deres hjem planlægges og udføres med udgangspunkt i den tildelte hjælp samt Deres ønsker og behov. I vores planlægning tilstræber vi, at det er de samme medarbejdere, som kommer i Deres hjem på tidspunkter, som passer Dem.
Medarbejdere i Betty Sørensen Parken er stabile, fleksible og uddannede indenfor sundhedsområdet. Dialogen og den gensidige tillid er for os et vigtigt redskab for at opnå et optimalt samarbejde - Dem og os imellem.
Ønsker De at benytte Betty Sørensen Parken til Deres hjemmehjælp, vil De blive tilbudt et møde i eget hjem med en person fra ledelsen. Dette for at skabe et solidt fundament for det fremtidige samarbejde og sætte fokus på Deres ønsker og behov samt gensidige forventninger.
Tilkøbsydelser
Betty Sørensen Parken er af den overbevisning, at "Livet skal leves, - hele livet", hvorfor alle skal have mulighed for at forsøde tilværelsen. Derfor er tilkøbsydelser én af grundpillerne bag opførelsen af Betty Sørensen Parken.
Tilkøbsydelser er ydelser, som tilbydes alle og ligger udover de visiterede ydelser, som Vejle Kommunes tildeler, dvs. tilkøb af serviceydelser. Tilkøbsydelser kan omhandle ledsagelse, ekstra rengøring, ophæng af billeder, vask af div. f.eks. gardiner, samværstimer og meget andet udført af det allerede kendte personale.
Pensionister kan få et statstilskud på 30 % indenfor visse ydelser.
Yderligere information